Imago workshop – En weekend, der vil forandre jeres parforhold
Overvejer I parterapi – eller er I måske allerede i gang? Så kan vores Imago workshop være et stærkt alternativ eller et effektivt supplement. Mange par oplever, at udbyttet af denne weekend svarer til 10–12 terapisessioner.
Ønsker I:
-
At styrke jeres forhold og skabe dybere kontakt?
-
At forstå, hvorfor I to netop fandt sammen – og hvorfor I nogle gange sidder fast i de samme mønstre?
-
At opleve mere tryghed og glæde i hverdagen?
-
At føle, at I udvikler jer sammen?
Uanset om I står overfor små hverdagskonflikter eller større udfordringer, giver denne workshop jer værktøjerne til at komme tilbage på sporet – og genfinde samhørigheden og passionen i jeres forhold.
Læs mere om Imago Parterapi
Se næste workshop her

Hvad får I ud af workshoppen?
På denne intensive weekend lærer I som par at:
-
Forvandle konflikt til kontakt
-
Genskabe nærhed og forståelse
-
Bevæge jer fra hverdagens rutiner til ny passion
Workshoppen er udviklet til par, der ønsker at arbejde mere bevidst med både daglige gnidninger og dybere temaer i forholdet. Den er velegnet både til jer, der ønsker at forebygge problemer – og til jer, der oplever, at I er kørt fast.
En parweekend hos Dansk Imagocenter er en hurtig og effektiv vej til et stærkere og mere bevidst parforhold – og den svarer i udbytte til mindst et halvt års parterapi.
Hvad siger andre deltagere?
Par beskriver workshoppen som:
-
En øjenåbner
-
Et vendepunkt i deres forhold
-
En oplevelse, der har givet dem konkrete redskaber og fornyet nærhed
"Workshoppen var en øjenåbner for os og et vendepunkt i vores forhold. Vi gik derfra med konkrete redskaber og en fornyet nærhed, som vi stadig mærker i hverdagen."
– Louise & Martin, 39 og 42 år
Hvordan foregår workshoppen?
Vi forstår godt, hvis du og din partner er lidt bekymrede for at deltage i en workshop sammen med andre par. Det er helt normalt – og netop derfor er tryghed det bærende princip gennem hele weekenden.
Respekt for jeres grænser
På workshoppen deler I kun det, der vedrører jeres parforhold, med hinanden – ikke med gruppen. Der er ingen fælles øvelser med andre par og ingen deling i plenum. Vi sørger for, at jeres personlige grænser altid bliver respekteret.
Selvom nogle dele foregår i gruppeformat – fx oplæg og filmklip – så er al det personlige arbejde noget, I kun laver som par.
Personligt rum – til jer alene
I får jeres eget private lokale, hvor I kan lukke døren og arbejde med dialogen i fred og ro, uden afbrydelser. Her kan I øve jer, reflektere og fordybe jer i hinanden – i jeres eget tempo.
Formidling med varme og genkendelighed
Vi, Bjarne og jeg faciliterer workshoppen og deler rundhåndet ud af egne erfaringer – eksempler fra vores eget parforhold, som mange kan spejle sig i. Det skaber lethed, genkendelse og en følelse af, at vi alle er i samme båd.
Let og legende atmosfære
Vi lægger stor vægt på at skabe en stemning, hvor det er trygt at lære og være nysgerrig – også selvom temaerne er dybe og vigtige. Med mange års erfaring ved vi, hvordan vi hjælper jer godt igennem weekenden med nærvær, respekt og en god portion humor.
Hvad byder vores Imago workshop for par på?
På vores Imago workshop får du og din partner en intensiv, lærerig og transformerende oplevelse – med fokus på at styrke jeres relation i dybden.
Inspiration og indsigt
Gennem inspirerende oplæg bliver I introduceret til:
-
Selvets udvikling
-
Parforholdets faser og dynamikker
-
Den nyeste viden om sammenhængen mellem hjernens/psykens udvikling og nære relationer
Praktisk træning i trygge rammer
Mellem oplæggene arbejder I selvstændigt med en kursusmanual, og I får rig mulighed for at afprøve den særlige Imagodialog – også kaldet den bevidste dialog. I træner kommunikationen under trygge og strukturerede forhold, med støtte fra workshopledere.
Når weekenden er omme, har I prøvet alle elementerne i Imagodialogen og vil kunne bruge den derhjemme – på egen hånd.
Tryghed skaber udvikling
Vi ved, at dyb kontakt og udvikling kræver tryghed. Derfor skaber vi et roligt, respektfuldt og støttende rum, hvor det er trygt at åbne sig og lære nyt sammen.
Workshoppen har fokus på:
-
Kommunikation og kontakt
-
Nærvær og tilknytning
-
Evnen til at give og modtage – både følelser og behov
Vores Imago workshop er ikke gruppeterapi og ikke en terapiform – men en pædagogisk workshop med terapeutisk effekt.
Næste Imago Parworkshop d. 27/28 september.
Der er stadig ledige pladser
Deltag i en intensiv Imago Parweekend og få redskaber til dybere kontakt, forståelse og nærhed.
På workshoppen lærer I Imagodialogen – en konkret metode til at styrke jeres relation og skabe varig forandring. Uanset om I har små gnidninger eller større udfordringer, er I velkomne.
Alt arbejde foregår trygt og privat, kun med din partner. Ingen gruppeterapi.
Dato: d. 27/28 september.
Lørdag fra 10-16 og Søndag fra 9-16.
Imagohuset Ahlefeldtsgade 18, 1. th. Kbh.K
Prisen er 4000 kr per person og der vil blive tilbudt frokost, kaffe, the, og kage.