Individuel terapi

Jeg tibyder Individuel terapi, der kombinerer psykodynamisk terapi med elementer fra
imagoterapi, og samtidig lægger vægt på tilknytningsteori som forstået hos John Bowlby og
Daniel Stern, er en integrativ og relationelt funderet tilgang til psykoterapi. Her er en gennemgang
af, hvordan disse perspektiver kan spille sammen:

​

Psykodynamisk individuel terapi

Psykodynamisk terapi fokuserer på:

​

 

• Ubevidste konflikter og dynamikker.

• Hvordan fortidens erfaringer – især fra barndommen – påvirker nutidens relationer og følelsesliv.

• Overførings- og modoverføringsfænomener.

• Forsvarsmekanismer og deres rolle i individets måde at håndtere svære følelser og relationer på.

Psykodynamisk terapi har i sig selv en vis tilknytningsforståelse, men den bliver udbygget og mere
differentieret, når man integrerer Bowlbys og Sterns tilknytningsteorier.

​

Tilknytningsteoretisk forståelse (Bowlby & Stern)

Bowlby:

• Tilknytning er et biologisk og evolutionært betinget system, der sikrer barnets overlevelse.

• Tidlige tilknytningserfaringer danner indre arbejdsmodeller for, hvordan man forventer atblive mødt af andre.

• Mønstre som "sikker", "undgående", "ængstelig" eller "desorganiseret" tilknytning præger senere relationer – også i terapi.

Stern:
Vægter barnets udvikling i samspil med den primære omsorgsgiver.
Fokus på øjebliks-til-øjebliks interaktioner og den nonverbale, implicitte viden om
relationer (følelsesmæssig afstemning).
Introducerer begreber som "vitalitetsfølelser" og "nuets øjeblik" – altså mikroøjeblikke, hvor forandring og tilknytning kan opstå i terapien.

I terapien bliver relationen mellem terapeut og klient et regulerende felt, hvor gamle mønstre kan
genopstå – og potentielt heles gennem en ny relationel erfaring.

​

Imagoterapiens bidrag

Imagoterapi, udviklet af Harville Hendrix, er oprindeligt en parterapeutisk metode, men har
værdifulde elementer, som kan inddrages i individuel terapi:

​

 

• Fokus på, hvordan barndommens sår og behov gentages og forsøges helbredt i voksne relationer.

• Ideer om, at klienten (ubevidst) søger partnere, der aktiverer uløste temaer fra barndommens tilknytningsrelationer.

• Arbejde med den indre dialog mellem "det sårede barn" og "den voksne selv", nogle gange konkretiseret gennem imago-dialoger – også i individuel terapi.

I individuel terapi kan man:

• Undersøge klientens tiltrækningsmønstre.

• Arbejde med forestillede samtaler med vigtige barndomsfigurer (fx forældre).

• Skabe bevidsthed om, hvordan klientens måde at være i relation på ofte handler om at genspille gamle temaer – og hvordan disse kan heles gennem terapeutisk indsigt og relationel korrektion.

Hvordan ser det ud i praksis?

En sådan integrativ individuel terapi indeholder:

​

 

• Et trygt, afstemt terapeutisk rum (Stern/Bowlby).

• Fokus på klientens barndomsoplevelser og deres følelsesmæssige resonans i nutiden (psykodynamisk).

• Undersøgelse af tilknytningsmønstre i klientens relationer og i relationen til terapeuten.

• Dialogbaseret udforskning af "indre figurer" og "indre barn arbejde" (imagoterapi).

• Brug af her-og-nu oplevelser i terapien til at regulere affekt og skabe nye

tilknytningserfaringer (Sterns nuets øjeblik).

​

Kort opsummeret

En sådan terapiform er:

• Relationel: Forstår menneskelig udvikling og heling gennem relationer.

• Affektfokuseret: Arbejder med følelser, især i det mellemmenneskelige felt.

• Tilknytningsforankret: Bruger klientens tilknytningsmønstre som nøgler til at forstå både
  problematikker og muligheder for udvikling.

• Transformativ: Bruger det terapeutiske møde som en mulighed for ny erfaring og ændring af indre arbejdsmodeller.